23948sdkhjf

Gibo Plast vil overtage DKI Form

Gibo Plast A/S, der er et datterselskab af SP Group A/S, har indledt forhandlinger med aktionærerne i DKI Form A/S med henblik på overtagelse af den samlede aktiekapital.
DKI Form er den næststørste virksomhed i Danmark inden for vakuumformning og har en stor eksportandel og en stærk markedsposition inden for den automotive industri i Europa, og virksomheden er inde i en god vækst. I seneste regnskabsår omsatte DKI Form for 48 mio. kr.

- Gibo Plast og DKI Form supplerer hinanden godt, og en sammenlægning vil skabe en stærk og kompetent virksomhed, der effektivt kan håndtere meget store og komplicerede projekter for vore industrikunder i Nordeuropa, hvorfor der både forventes salgs- og omkostningssynergier på lidt længere sigt, hedder det i en pressemeddelelse fra SP Group.

Købet vil, hvis det gennemføres som planlagt, bidrage positivt til SP Groups indtjening og omsætning i 2008 samt de efterfølgende år. Købet vil ske kontant med forventet overtagelse den 1. januar 2008.

Forhandlingerne om mulig overtagelse forventes afsluttet primo december 2007 efter endt due diligence.

Kilde: SP Group - http://www.sp-group.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11