Ikke bare selve produktet, sandwichpladerne fra ALCAN, bliver fremover en del af den nye konstellation. Også de personlige kompetencer flytter med over i nyt regi.
- Med Alucobond og Alucore får vi ikke bare udvidet vores eget sortiment med de populære sandwichplader. Vi får også med ansættelsen af Niels Rensborg tilført vores setup en meget stor erfaring på området og markedet. Niels har et enormt kendskab til produktet og dets muligheder. Det har en bred kreds af arkitekter, bygherrer, entreprenører, ingeniører osv. haft stor glæde af. Det får de også fremover, hvor Niels og kunderne samtidig kan få glæde af vores styrker på kvalitet, levering, logistik og servicering af kunderne, siger salgschef Jakob Jespersen, Alumeco A/S.