For 2004 kan Lindø Værftet fremvise et underskud på 527 millioner kroner på den ordinære drift. Men dette er ikke en hindring for at modtaget flere ordre.
I går modtog værftet ordrer fra moderselskabet A.P. Møller – Mærsk, på bygning af seks nye containerskibe, hvilket betyder, at ordrebogen er fyldt op frem til september 2008, fremgår det af Fyens Stiftstidende.
Administrerende direktør på værftet, Torben Anker Sørensen, oplyser ifølge Fyens Stiftstidende, at der også i år forventes et underskud i størrelsesordenen en halv mia. kr.