I alt vil de to selskaber investere 20 mia. svenske kr. i de nye vindmølleparker, som de vil opføre i det sydlige Sverige. Satsningen skal give et energitilskud på 4 TWh om året. Det skriver NyTeknik.
Modsat de seneste satsninger i svensk vindkraft ventes de nye parker at blive landbaserede. I alt vil de 550 møller få en effekt på 1.500 MW, hvilket betyder, at de kan forsyne 800.000 husstande med strøm.