Ifølge Ingeniøren indrømmer stabsdirektør i Danfoss, Ole M. Daugbjerg, at fejlen i de omtalte kompressorer kommer til at koste Danfoss et tocifret millionbeløb. Kompressorerne er produceret på Danfoss’ fabrik i Tyskland.
- Fejlproduktionen blev opdaget i august, hvor det viste sig, at kompressorerne havde en motorfejl. Motorernes kobberviklinger smeltede sammen, forklarer Ole M. Daugbjerg til Ingeniøren.
Sagen var, sammen med en sag om kompressorer, der kunne være årsag til brand i køleskabe og frysere fra før 1995, medvirkende til, at Danfoss’ indtjening ikke fulgte med omsætningen i vejret i det seneste kvartalsregnskab. Her steg omsætningen med 18 %, mens indtjening forblev på niveau med året før.