Flere og flere danske SMV’ere prøver kræfter med outsourcing. Men efter en periode på omkring tre år, er der en del, der trækker produktionen hjem igen.
- Der er tendens til, at outsourcing bliver set som løsningen på alle problemer, men virksomhederne bør i langt højere grad overveje, om der er noget at spare, eller om de i stedet burde effektivisere deres produktion, siger Per Freytag, der er professor ved Handelshøjskolen i Århus, til Jyllands-Posten.