Fredag d. 2. november kl. 13 slår CDLIGHT dørene op for godt 175 kvadratmeter helt moderne kursusfaciliteter med en stor reception for alle kunder, samarbejdspartnere, leverandører og forretningsforbindelser. Receptionen vil danne ramme om et festligt arrangement, hvor – næsten - alt kan ske.
Besøg af borgmesterenBorgmester Jan Trøjborg har sagt ja til at klippe den orange tråd, hvilket vil være startskuddet til en ualmindelig og underholdende reception. Der vil foregå utraditionelle ting, som fx trylleri, konkurrencer, foredrag og kunstudstilling.
Med en tilbygning på det kontor, som firmaet rykkede ud i den 1. august i år efter en årrække i det mere skjulte, er de nye kursuslokaler endnu en knopskydning i firmaets kraftige vækst de sidste år.
- Vi har hidtil været ualmindelig dårlige til at gøre opmærksom på os selv. Men det skal der ændres på nu. Til kunderne kan vi sige: ”Kør fra ved afkørsel Syd og fortsæt, til du kan se vores firma-skilt”, siger direktør Leif Jessen Hansen med et smil.
Receptionen skal være med til at slå den nye synlige kurs fast. Samtidig skal det signalere, at firmaet holder fast ved det, som har bragt dem så langt, nemlig at tænke i hele løsninger baseret på visioner og dialog. Sammen med kunderne.
CDLIGHT er autoriseret forhandler af software fra Autodesk samt af dokumenthåndteringssystemer fra hollandske BlueCielo, nemlig IC Meridian og IC Teamwork. DCADAM står for CAM delen, og forhandler software fra amerikanske GibbsCam.
