23948sdkhjf

Produktnyhed: En anderledes ventilstyring

Det har formentligt aldrig været nemmere at styre pneumatiske ventiler. En større producent af pneumatiske komponenter har bygget AMTRONIC kontrolboksen og SMARTRONIC positionsmelderen sammen i én boks, der monteres oven på pneumatiske ventiler i miljøer med almindelig industritrykluft.
Ofte sidder endestoppet og magnetventilen adskilt, men det er slut nu med den nye løsning fra franske KSB S.A.S. AMTRONIC/SMARTRONIC boksen monteres oven på actuatoren, der efterfølgende monteres oven på selve ventilen. Løsningen passer til stort set alle fabrikatventiler og monteres på få minutter. På grund af boksens specielle udformning kan den ikke monteres forkert.

Den IP67 tætte AMTRONIC/SMARTRONIC boks er fremstillet af trykstøbt aluminium. I toppen er der et gennemsigtigt låg til positionsindikatoren – der således umiddelbart kan aflæses på stedet. Boksen strømforsynes gennem 4-20 mA strømsløjfe og er selvkalibrerende. Lufttilslutningen (1/4”) sker uden brug af ydre slanger, hvorfor den samlede løsning er mekanisk stabil og robust.

Det sidste er en af grundene til, at AMTRONIC/SMARTRONIC boksen på kort tid er blevet foretrukken komponent i hårde industrielle miljøer, fx på kraftværker og cementfabrikker. Boksen bruges også på byggepladser, hvor der stilles store krav til udstyr og komponenter.

Den elektriske tilslutning sker med et 7-12 mm tykt kabel, der i IP67-udgaven fastholdes/tætnes i M20 forskruninger. Der er også mulighed for elektrisk tilslutning med skrueconnector, men tæthedsgraden falder da til IP65.

Hysteresen, lineariteten og gentagelsesnøjagtigheden er mindre end +/-1 %, mens temperaturområdet går fra -20 til +80 °C.

Kilde: Grønbech & Sønner - http://www.g-s.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094