23948sdkhjf

LM Glasfiber åbner ny vingefabrik i Kina

LM Glasfiber fortsætter med at udvide sin globale vingeproduktionskapacitet på de vigtigste markeder. I dag indviede selskabet sin nye vingefabrik i Urumqi i Xinjiang-provinsen. Fabrikken er LM Glasfibers anden vingefabrik i Kina og er selskabets 10. fabrik globalt.
Den nye fabrik forventes fra starten at fremstille ca. 500 vinger om året og at give beskæftigelse til ca. 200 medarbejdere. En yderligere udvidelse af kapaciteten er planlagt til 2008.

Urumqi er hjemsted for Goldwind – som LM Glasfiber indgik en strategisk samarbejdsaftale med tidligere på året, og Xinjiang provinsen råder over nogle af de bedste vindressourcer i Kina og noget af Kinas mest udviklede vindindustri.

- Det glæder os i dag at kunne se det første resultat af vores samarbejde med åbningen af LM Glasfibers vingefabrik i Xinjiang. Det er af afgørende betydning for os og vores kunder at kunne sikre vinger af høj kvalitet til vores omfattende pipeline af projekter. Derfor er i dag en særlig vigtig dag. Vindkraft er et strategisk prioritetsområde i Kina, og Goldwind satser kraftigt på at nå de ambitiøse mål, der er sat, udtaler Wu Gang, administrerende direktør for Goldwind.

- Kina har på imponerende vis valgt at satse markant på udviklingen af vedvarende energi. Jeg er overbevist om, at Kina inden for de næste få år bliver det største marked for vindenergi i verden. Vi er stolte over, at Goldwind har valgt LM Glasfiber som langsigtet samarbejdspartner, og at vi kommer til at spille en aktiv rolle i denne udvikling, udtaler LM Glasfibers administrerende direktør Roland Sundén.

De første vinger fra fabrikken leveres til Goldwind møller i Da Ban Cheng vindmølleparken i Xinjiang. Vindmølleparken er den største i Kina og består af i alt 200 møller med en samlet kapacitet på 100 MW.

Kilde: LM Glasfiber - http://www.lmglasfiber.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084