Med Lindøværftet i spidsen har de danske værfter hevet ordrer hjem, som det ikke er set i mange år. Ifølge Fyens Stiftstidende havde værfterne ved udgangen af 2006 en samlet ordrebeholdning på 34 skibe med en samlet tonnage på 1.636.000 DTW.
Dermed ser fremtiden noget lysere ud, end den gjorde blot et år tidligere, hvor den samlede tonnage blot var på det halve.
Som sædvanlig er det Lindøværftets ordrebeholdning, der skæpper i regnskabet. I alt 15 af de 34 skibe, og næsten hele beholdningen målt i tonnage, hører hjemme på det odenseanske værft.