23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas omlægger produktionen i Danmark

Af en pressemeddelelse fremgår det, at verdens førende leverandør af vindkraftsystemer, Vestas Wind Systems A/S, omlægger produktionen i Danmark.

Sammenlægningen af Vestas og NEG Micon, som blev en realitet i 2004, har givet mulighed for en bedre udnyttelse af den samlede koncerns produktionsfaciliteter. Det fører nu til, at montage af møller i Danmark samles på fabrikkerne i Ringkøbing og Viborg.

Den montageaktivitet, som i øjeblikket finder sted ved koncernens hovedkontor i Randers, vil i løbet af 2005 successivt blive overført til montagefabrikken i Vivero/Galicien, Spanien. Montagefabrikken i Randers beskæftiger ca. 175 medarbejdere, der så vidt muligt vil blive tilbudt andet arbejde inden for Vestas koncernen.

Afskedigelser kan ikke udelukkes i forbindelse med produktionsomlægningen i Danmark, hvorfor Vestas forbereder at yde de berørte medarbejdere støtte til jobsøgning m.v.

”Vi vil i samarbejde med de faglige organisationer tilstræbe, at alle berørte medarbejdere får den nødvendige støtte, så denne proces bliver gennemført bedst muligt i situationen,” udtaler Svend Sigaard, koncernchef i Vestas Wind Systems A/S. Vestas koncernen beskæftiger i alt ca. 9.500 medarbejdere, hvoraf 725 er ansat ved Vestas’ hovedkontor i Randers.

Kilde: Vestas Wind Systems A/S –

www.vestas.com

. Pressemeddelelse fra d. 4. marts 2005.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.082