23948sdkhjf

Ny outsourcing-virksomhed ser dagens lys

Hannemann Engineering ApS vil udvikle komplette transportløsninger til industrien.
Den 34-årige smed og maskintekniker, Palle Hannemann, har netop etableret virksomheden Hannemann Engineering ApS. Virksomheden, der specialiserer sig i udvikling og konstruktion af interne transport- og håndteringsløsninger til industrien, får til huse i 330 kvadratmeter store lokaler i Håndværkerbyen i Sønderborg.

Palle Hannemann er uddannet hos Helge Bruhn A/S i Sønderborg og har netop forladt stillingen som projektleder hos Lachenmeier A/S i Sønderborg for at blive selvstændig.

Etableringen af det nye firma sker med opbakning fra Lachenmeier A/S, der har outsourcet dele af sin produktion og test til Hannemann Engineering. Det sker som et led i gennemførelsen af et større LEAN-projekt.

I forbindelse med etableringen af selskabet er det lykkedes Palle Hannemann at få forhandlingen af produktionsudstyr fra den tysk-ejede virksomhed MAS Fördertechnick und Anlagenbau i Tjekkiet.

De komponenter som indgår i de kundetilpassede løsninger, som Palle Hannemann tilbyder industrien, vil blive fremstillet hos underleverandører i Danmark og i udlandet. Selve montagen og afprøvningen sker i lokalerne på Agtoftsvej i Sønderborg.

Kilde: Hannemann Engeneering - http://www.hannemann-eng.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094