23948sdkhjf

Pressemeddelelse fra Max Fodgaard A/S

I en pressemeddelelse fra Max Fodgaard A/S berettes der om, at det nu bliver muligt at få et certificeret lovligt serviceeftersyn på kraner, talher og spil.
Certificeret service på kraner, taljer og spil

Nu bliver det muligt at få et certificeret lovpligtigt serviceeftersyn på kraner, taljer og spil. Det er Kran Fabrikant Foreningens 9 medlemsvirksomheder, der er kommet med udspillet om fælles standarder for krav og specifikationer for eftersyn.

Baggrunden er ønsket om at skabe ensartet, høj kvalitet og sikkerhed i servicearbejde set i relation til gældende regler fra Arbejdstilsynet. Foreningen har sammen med faglige organisationer defineret fælles retningslinier for uddannelse af servicemontørerne. Alle montører gennemgår en omfattende uddannelse, der afsluttes med eksamen, som kontrolleres af Force Technology.

Hver servicemontør bærer legitimation, der viser navn, billede og gyldighedsperiode. Legitimationen knytter sig til person og firma, og kan ikke overføres til firmaer uden for Kran Fabrikant Foreningen. Gyldighedsperioden er 2 år, hvorefter montøren skal aflægge ny og opdateret prøve.

Certificeringsordningen omfatter også aflevering af fyldestgørende dokumentation efter hvert serviceeftersyn.

De 9 medlemsvirksomheder af Kran Fabrikant Foreningen er:

ABB A/S
Demag Cranes & Components A/S
Danilift A/S
Danish Crane Building A/S
Max Fodgaard A/S
Fyns Kran Udstyr A/S
Konecranes A/S
Syd-Stål aabenraa A/S
SKS Kraner A/S

Yderligere oplysninger omkring den nye certificeringsordning fås ved henvendelse til Kran Fabrikant Foreningens formand, Peder Kløverpris, Max Fodgaard A/S, tlf. 7026 1700.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125