Regeringens mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en uddannelse, er gode nok. Og erhvervsskolerne kan og bør også gøre deres for at nå dem. Men det halter alvorligt med finansieringen af de fine mål.
Mål og midler hænger ikke sammenDet påpeger leder af Dansk Metals uddannelsessekretariat, Per H. Madsen, i Metallærlingenes blad MUM:
- Det er fint, at man har ambitioner, og dem kan vi da kun støtte. Men når det er sagt, er det helt klart, at der ikke er penge nok til det ambitionsniveau. Vi vil forlange, at de penge findes. For skolerne og uddannelserne er ikke attraktive, hvis ikke der er mange muligheder, skolemiljøet er i orden og lærerne føler sig parat til opgaven. Er det ikke på plads, kan uddannelserne ikke tiltrække og fastholde de mange, man ønsker med 2015-målet, fastslår Per H. Madsen.
Større hjælp til at vælgeBåde lærere og eksperter har tidligere været efter politikerne for at lave mål uden at tage højde for, hvad indsatsen kræver både økonomisk og psykologisk. Forsker Peter Koudahl, der har forsket i erhvervsuddannelsernes anatomi flere år, siger til MUM, at forvirringen er total med den nye reform. Og at de unge slet ikke kan orientere sig i systemet på egen hånd.
- Hvis man vil erhvervsuddannelser med så store individuelle tilbud, skal der virkelig sættes ind med råd og vejledning. Og det koster dyrt, konstaterer han.
Kritiske lærereSenest er det lærerne på de tekniske skoler, der har sagt fra og kaldt målene urealistiske. Ikke mindst fordi de mange, som i dag falder fra uddannelserne, kræver en ekstraordinær indsats for at kunne fastholdes.
- Hvis man virkelig vil ha’ fat i de mange, og opfylde de krav om fleksibilitet, støtte og evaluering, som ligger i reformen, skal der mange flere penge på bordet. For den opgave kan simpelthen ikke løses med de midler, der er til stede lige nu, vurderer lærernes formand, Jan Hjort.