Dansk innovationscenter åbner i Shanghai
Shanghai har fået prædikatet ”Kinas økonomiske lokomotiv”, og det spiller ind for placeringen af Danmarks næste internationale innovationscenter. Dørene åbnes d. 27. september 2007.
Shanghai er i eksplosiv vækst på flere fronter. Udenlandske investeringer, stigende indkomster og forbrug samt en byudvikling i kraftig vækst er med at fastholde Shanghai som det asiatiske kraftcenter.
Grunden til, at man har valgt at placere innovationscentret i Shanghai, afspejler den kraftige udvikling inden for forskning, udvikling og innovation, som finder sted i området og forventningerne til, at udviklingen intensiveres i fremtiden, skriver Jyllands-Posten.
I Shanghai er de primære industrier: bilproduktion, stålproduktion og IT/telekommunikation. Dette er medvirkende til, at mere end 260 danske datterselskaber og regionale kontorer er placeret i og omkring Shanghai i dag.
Kilde: Jyllands-Posten