Dermed synes Vestas at gå glip af ordren til en værdi af 4 mia. svenske kr. I alt skal der opstilles 120 store vindmøller på den svenske vestkyst. Det skriver Nyhedsbureauet Direkt ifølge Børsen.
Rygterne kommer fra en svensk miljøhjemmeside, der kan meddele, at i alt 13 producenter havde budt ind på projektet, men at det nu kun er svenske Morphic, amerikanske GE samt tyske Nordex og Siemens, der er i betragtning.
Afgørende for valget har øjensynligt været evnen til at levere projektet til tiden. Projektudbyderen Arise Windpower afviser at kommentere på forlydenderne.