23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danfoss overtager tysk virksomhed

Danfoss har indgået aftale om at overtage salg, marketing og teknisk support fra DMS Wasser-Wärmetechnik GmbH, der har base i Hamborg.

Virksomheden har 20 års erfaring med at udvikle, producere og markedsføre løsninger til varmt brugsvand med integreret termisk desinfektion og forebyggelse af legionella. DMS har 27 ansatte og omsatte i 2006 for 10 mio. euro, hovedsageligt på det tyske marked, men med en mindre eksport til især Østrig, Italien og Schweiz. DMS’ nuværende produktion i Wiesbaden samt Tatabanja i Ungarn omfattes ikke af aftalen, men vil fortsætte som leverandør til forretningen.

- Med denne aftale styrker vi vores i forvejen meget fremgangsrige forretning inden for færdige varmtvandsløsninger. Vores ambition er at indtage en klar førerposition inden for dette felt, og i den forbindelse er det vigtigt at være med i forreste linje, der hvor markedet udvikler sig som fx inden for legionellabekæmpelse, siger Danfoss’ Vice CEO Niels B. Christiansen.

Stigende fokus på sundhed

DMS vil blive integreret ind i Danfoss’ fjernvarme forretningsenhed. Under navnet Legiokill markedsfører DMS en serie af løsninger til legionellabekæmpelse i varmt brugsvand. Løsningerne sælges især til større beboelsesejendomme, institutioner og hospitaler. Danfoss markedsfører i forvejen et lignende produktprogram under navnet Thermoclean, og interessen er p.t. stærkt stigende i især de tysktalende lande.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126