Danmark oplevede et dalende overskud på 3,9 milliarder kroner i december, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Dermed kan det samlede handelsoverskud for hele 2004 opgøres til 53 milliarder kroner. Det er en stigning på 6,5 milliarder kroner i forhold til 2003, skriver DR Nyheder Online.
- På længere sigt er en ensidig, kraftig fremgang i den indenlandske efterspørgsel ikke holdbar. På et tidspunkt er det nødvendigt, at eksporten igen begynder at vise tænder, siger Jes Asmussen, der er senioranalytiker i Nordea, ifølge Dagbladet Børsen.