I løbet af weekenden huserede ubudne gæster hos Ny Metal i Nykøbing Falster. Byttet blev, udover de to tons kobber, et pengeskab, der stod i virksomhedens maskinhal. Det skriver TV2 Øst.
Tyvene havde fået adgang til virksomheden ved at klippe hegnet op, og de havde brugt virksomhedens gaffeltrucks til at læsse kobberet, som lå på gårdspladsen, på en lastbil.