23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Akademikere skal hjælpe med udvikling

Landets små og mellemstore virksomheder kan nu ansætte en akademiker med tilskud. Formålet er, at de højtuddannede skal hjælpe landets mindre virksomheder med udviklingsprojekter.

I sidste uge lancerede Videnskabsministeriet et nye projekt, der går under navnet ”Regionale Videnpiloter”. Målgruppen er SMV’erne der bor uden for de store universitetsbyer.

Tilbuddet ”Regionale Videnpiloter” tilbyder, at virksomheden kan ansætte en højtuddannet til at gennemføre et udviklingsprojekt i virksomheden, hvor virksomheden kan få 10.000 kroner i tilskud om måneden plus 25.000 kroner til at købe mere viden på universiteter eller andre videninstitutioner, skriver ErhvervsBladet.

- Vi har som noget nyt valgt at vinkle ordningen ud fra virksomhedernes synspunkt. Det, der betyder noget for virksomhederne, når de skal ansætte en højtuddannet, er, at de får den rigtige person, som kan udføre en konkret udviklingsopgave i virksomheden. Derfor er der ingen krav om, at den højtuddannede, de ansætter, skal være ledig. Samtidig har vi prøvet at gøre ordningen så ubureaukratisk som muligt, siger fuldmægtig i Videnskabsministeriet Mette Holm Dalsgaaard til ErhvervsBladet.

Læs mere på

http://www.videnflytterud.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.129