23948sdkhjf

Få kontakt med tjekkiske virksomheder via CzechTrade

På HI Industri, der 4.-7. september finder sted i Messecenter Herning, kan man høre mere om CzechTrade, der behandler alle henvendelser individuelt.
Når en dansk virksomhed ønsker at finde en tjekkisk virksomhed, enten en leverandør eller en samarbejdspartner til outsourcing, kræves der, at den beskriver sit behov – produkt, mængde, leveringsforhold m.m. samt eventuelle andre forhold, fx krav til produktionsteknologi, maskinpark, certificering, kontraktperiode, m.m. Afhængigt af virksomhedens behov kan fremgangsmåden til at finde tjekkiske virksomheder, der opfylder disse behov, variere.

Derfor er det en god ide, at man på forhånd kontakter CzechTrade’s kontor i København for at vælge fremgangsmåden, der skal sikre, at man kan finde tjekkiske virksomheder, der svarer til den danske virksomheds behov.

Kontor i København
CzechTrade er et officielt handelsfremmende kontor under den Tjekkiske Republiks Industri- og Handelsministerium. Formålet med CzechTrade’s kontorer i København er at skabe kontakt og fremme handelssamarbejde mellem danske og tjekkiske virksomheder. CzechTrade samarbejder tæt med tjekkiske virksomheder, handelskamre og fagorganisationer. Ud over København findes der lokale kontorer i alt 30 forskellige steder rundt i verden.

CzechTrade’s service er gratis for danske virksomheder og omfatter blandt andet bistand ved søgning efter leverandører i Tjekkiet og efter samarbejdspartnere i forbindelse med outsourcing til Tjekkiet. Endvidere organiserer kontoret møder mellem repræsentanter fra danske og tjekkiske virksomheder, ligesom det generelt formidler information om forretningsforhold i Tjekkiet.

Find relevante samarbejdspartnere
Forespørgsler behandles forskelligt, afhængigt af aftalen med CzechTrade. Således kan virksomhedens behov, navn og adresse lægges direkte på CzechTrade’s webside i Tjekkiet enten med eller uden angivelse af den danske virksomheds navn og adresse. I det førstnævnte tilfælde kontakter interesserede tjekkiske virksomheder selv den danske virksomhed. I det andet tilfælde kontakter interesserede tjekkiske virksomheder CzechTrade, hvorefter CzechTrade’s medarbejdere udvælger de virksomheder, der opfylder den danske virksomheds behov.

Samtidig udvælger kontorets medarbejdere potentielle tjekkiske samarbejdspartnere fra egen database. Derefter sender CzechTrade profiler, navne samt adresser på alle udvalgte tjekkiske potentielle samarbejdspartnere til den danske virksomhed.

Herudover hjælper kontoret med at organisere møder med tjekkiske virksomheder, informerer om Tjekkiet, tilbyder konsulentbistand i forbindelse med danske virksomheders forretninger i Tjekkiet og hjælper danske agenturvirksomheder med at tilbyde deres service til tjekkiske produktionsvirksomheder.

Kilde: Czech Trade - http://www.czechtrade.cz

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.256