Går man med en god ide i maven, kan Sønderborg-virksomheden LMT Transmission måske hjælpe den på vej til at blive virkelighed. I hvert fald har virksomheden genoplivet en gammel tradition med konkurrencen for opfindere. Det skriver Erhvervsbladet.
- Vi håber, at vi kan inspirere til, at virksomheder får lyst til at arbejde videre med udvikling, og på lidt længere sigt kan det måske også give os noget salg, udtaler administrerende direktør Kjeld Ahrendsen til Erhvervsbladet.
LMT Transmission er ejet af den svenske Addtech-koncern, der i alt har 50 datterselskaber i Skandinavien. LMT Transmission leverer gear og motorer til industrien.