En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at danske virksomheder har taget budskabet om at spare på energien til sig. I hvert fald viser undersøgelsen, at flere energiintensive erhverv har et energiudledningsniveau i forhold til væksten, der blot er halvt så stort som i Norge og Sverige. Det skriver Ingeniøren.
- Vi er overraskede over, at den danske industri har været så god til at reducere energiforbruget. Det ser bedre ud, end vi havde forventet, udtaler Mikael Skou Andersen, forskningsprofessor fra DMU til Ingeniøren.
Det er specielt de danske miljøafgifter, der får skylden for, at industrien har reduceret energiudledningen, men underdirektør i Dansk Industri, Richard B. Larsen, peger også på, at udflytning af energitunge virksomheder til tredjeverdenslande kan have en effekt på det danske energiforbrug.