Stagneret vækst hos Bramidan A/S
Bramidan A/S, der har base i Bramminge, oplever i denne tid en stagnerende vækst. En af årsagerne er de stigende råvarepriser.
Årsagen til virksomhedens stagnerende vækst, skal ses i lyset af de stigende råvarepriser og virksomhedens introduktion af nye medarbejdere.
Virksomhedens bruttofortjeneste er faldet med én million kroner, og resultatet før skat er gået ned fra 10,5 millioner kroner til knap 8 millioner kroner. Men det til trods er ledelsen godt tilfreds med sit seneste regnskab, skriver ErhvervsBladet.
Allerede i indeværende år forventes Bramidan at være tilbage på det gamle vækstspor med årlige vækstrater på 10-15 procent.
- Vi er nu fire måneder inde i det nye regnskabsår, og vi kan allerede se, at det bliver et rigtigt godt år, siger salgsdirektør Henrik Dueholm Madsen til ErhvervsBladet.