23948sdkhjf

Ordrekrise hos svensk forsvarskæmpe

Selv om ordrebøgerne bugner hos BAE Systems Hägglunds, er virksomheden kastet ud i en dyb krise. Tekniske problemer gør, at man ikke kan levere til tiden.
Så sent som for et år siden hentede den svenske våbenproducent BAE Systems Hägglunds den ene kæmpeordre efter den anden, men nu er der sat en effektiv stopper for de gode tider. Der er ganske enkelt problemer med at overholde de mange ordrer, der er i bogen. Det skriver Ny Teknik.

Specielt en hollandsk ordre til en værdi af mere end 6 mia. kr. har voldt svenskerne problemer. Efter planen skulle svenskerne allerede nu være i gang med at levere 184 kampvogne af modellen CV90, men indtil videre er det usikkert, hvornår de mange kampvogne kan leveres. Ledelsen har selv betegnet situationen som den værste krise nogensinde.

- Det er ikke lykkedes for os at få de nye elektroniske systemer til at fungere, udtaler informationschef Håkan Karlsson til Ny Teknik.

Den svenske virksomhed forventer, at man har indhentet det tabte om ca. ½ år. BAE Systems Hägglunds skal ligeledes levere 45 kampvogne af samme mærke til det danske forsvar med leveringsstart i denne måned, og man håber stadig, at denne ordre kan gennemføres efter planen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093