23948sdkhjf

Ristede græshopper og unik ekspertviden

Formkons tilstedeværelse på HI 2007 vil både få et dansk og kinesisk præg.
- Vi vil gerne benytte lejligheden til at præsentere vores kompetencer i henholdsvis Danmark og Kina hver for sig, når vi udstiller på HI Industri 2007 i Messecenter Herning, siger administrerende direktør Lars Høy fra Formkon, som er en førende specialist, når det gælder om at styre et samlet flow fra udvikling af nye produkter til prototyper, formfremstilling, trykstøbning og sprøjtestøbning.

- Specialistkompetencerne omfatter ikke blot den tekniske viden, men også viden om, hvordan kunderne opnår de mest økonomiske og konkurrencedygtige løsninger. Derfor har vi etableret en afdeling i Kina, der er bindeled til en række af landets dygtigste og hurtigste underleverandører. Med det koncept – teknisk viden i Danmark og fremstillingskompetencer i Kina - kan vores kunder outsource deres opgaver sammen med os, uden at give køb på sikkerheden og dansk knowhow. Det er, groft sagt, outsourcing med livrem og seler, og det har virkelig hittet hos kunderne, fortæller Lars Høy.

Kinesisk og dansk islæt
På Formkons kinesiske stand kan man medbringe skitser eller emner og på stedet få en kompetent og uforpligtende vurdering af, om emnet kan sprøjtestøbes eller trykstøbes. Samtidig kan man på standen se eksempler på sprøjtestøbte emner, som Formkon har udviklet forme til og fremstillet i Kina. Og man kan se nærmere på trykstøbte emner, der er udviklet i Danmark og fremstillet med kinesisk fremstillede forme. På standen kan man møde Formkons kinesiske ingeniører og – hvis man tør – kan man smage traditionelle kinesisk snacks.

Formkons stand i Hal K er pæredansk. Her handler det nemlig om at præsentere de faser, der ligger før fremstilling af forme og serieproduktion – og det kræver danske ingeniører.

- På den danske stand kan man møde vores specialister inden for produktudvikling og prototyper. Vi vil gerne opfordre gæsterne til at medbringe skitser af og ideer til nye produkter – så vil vores eksperter rådgive omkring forbedringer og fremstillingsmuligheder. På standen kan man se en række eksempler på prototyper i metal og plast samt en række eksempler på produktudviklingsopgaver, siger Lars Høy og fortsætter:

- Mange bliver overraskede over, at en så kompetent virksomhed som vores, ligger i lille Skive. Forklaringen er, at man i Skive har lange traditioner inden for værktøjsmageri, og Formkon er vokset ud af den tradition siden 1985. Vores kernekompetence er mekanisk udvikling af produkter, hvori der indgår sprøjtestøbte eller trykstøbte komponenter i plast, aluminium, magnesium eller zink. Vi kan hjælpe med hele processen fra produktudvikling til prototypefremstilling, konstruktion og produktion. Det gør Formkon meget unik. Jeg tror ikke, at der findes andre virksomheder i verden, der har specialiseret sig så meget i den kombination af ydelser, vi tilbyder.

Kilde: Formkon - http://www.formkon.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191