De to nye ejere har 1. marts hver overtaget 50 procent af ejerskabet af Metalpres Haarby efter 75-årige Kurt Lunddahl Pedersen, der har stået i spidsen for virksomheden siden 1987. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Helle Melgaard har arbejdet for virksomheden de sidste 14 år og har senest haft ansvar for produktion og salg.
Joachim Buck kommer til gengæld udefra. Hans familie ejer AB Metal i Thisted, som er samarbejdspartner med Metalpres Haarby. Hos den fynske virksomhed får han ansvaret for produktionen.