23948sdkhjf

Pumpe- og turbineindustrien satser på forskning

Danske virksomheder håndterer krisen ved at indlevere flere patentansøgninger i 2011 end i 2010. Det viser de seneste tal fra den Europæiske Patentmyndighed (EPO), som IPR-virksomheden Awapatent har analyseret.
De bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder topper statistikken over antallet af indleverede ansøgninger, men en gruppe af de mere traditionelle mekaniske virksomheder er rykket op på 2. og 3. pladsen hvor de står for en stadig større del af de indleverende ansøgninger.

Inden for områder som motorer, pumper og turbiner er antallet af patentansøgninger mere end 4-doblet over de sidste fem år og antallet af ansøgninger inden for kategorien almen teknologi er fordoblet i samme periode. Til trods for den økonomiske og finansielle krise var 2011 altså et rekordår for danske traditionelle industrivirksomheder, der under krisen har satset hårdt på udvikling og forskning.

For Danmark steg antallet af europæiske patentansøgninger i 2011 til 2236. Det er en stigning på 3,7% i forhold til sidste år, hvilket til fulde følger den globale tendens.

Især den tungere del af dansk industri har vist villighed til at beskytte den fremtidige vækst med patenter og har valgt at satse på forskning og udvikling til at bære dem ind i fremtiden.

- De traditionelle mekaniske fremstillingsvirksomheder har hidtil været tilbageholdende med at indlevere patentansøgninger på deres innovationer. Det er godt at se, at den type virksomheder i stadig stigende grad indser værdien af at beskytte deres opfindelser mod kopiering, siger Torben Ravn Rasmussen, IPR specialist og partner hos Awapatent.mola
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079