23948sdkhjf

Mangler vi noget, så printer vi det da

Fleksibilitet, tid og økonomi. Hver dag glæder Flemming Perret-Gentil sig over sin uPrint 3D-printer, der letter mange arbejdsgange og sparer både tid og penge for virksomheden Struers.
Hos Struers i Ballerup, der er totalleverandør af apparater og forbrugsartikler til såkaldt materialografisk prøvepræparation, har man dagligt stor glæde af uPrint 3D-printeren fra Stratasys, som i Danmark forhandles af PROTECH Danmark ApS.

- Vi fik flere og flere dele støbt i Kina, men ville gerne have muligheden for at kunne arbejde hurtigere. Nu kan vi have et emne klar i løbet af en halv dag, og skal ikke vente flere uger på at en tegning kommer tilbage som en model, fortæller R&D Manager i Struers Flemming Perret-Gentil.

- Vi har lige nu 10 apparater, vi pt. ikke kan sælge på grund af et utæt låg. Jeg har netop printet et låg, som vi kan teste, og når det lever op til kravene, så kan vi komme videre i processen. Tidligere skulle vi sende en tegning til en underleverandør og vente i flere uger, tilmed med en usikkerhed om, hvorvidt det passede 100 procent, fortæller han.

Produktionen fortsætter

Struers arbejder med udvikling og produktion af semi-automatisk og automatisk udstyr til laboratorier af enhver størrelse inden for industriel kvalitetskontrol og forskning. Efter at virksomheden har anskaffet sig en uPrint plus 3D-printer har man kunnet løse adskillige forhindringer i den daglige arbejdsgang.

- Mangler vi et beslag til en maskine og det viser sig, at leverandøren ikke kan levere med det samme, så har vi muligheden for selv at printe beslaget og dermed komme videre i stedet for, at produktionen bliver sat i bero, indtil leverandøren er leveringsdygtig, fortæller Flemming Perret-Gentil.

Struers og Flemming Perret-Gentil deltog i et af PROTECH’s Stratasys-seminarer, hvor de blev præsenteret for forskellige produkter og fik indsigt i, hvordan man kan printe prototyper og produktionsværktøj.

- Det var et rigtig godt seminar, hvor vi kunne få indblik i de mange muligheder, og ud fra vores behov blev vi klar over, at uPrint plus 3D-printeren var den rette for os, fortæller Flemming Perret-Gentil.

uPrint plus bygger hurtigt og nemt nøjagtige og stabile funktionsmodeller emner med det nyudviklede ABSplus thermoplast, der både gør emnerne stærkere og giver dem en bedre overflade. 3D-printeren har et byggevolumen på 203 x 152 x 152 mm, og de funktionsdygtige modeller bygges i ABS plast med FDM-metoden (Fused Deposition Modelling).

Et emne der kan overbevise

I en international virksomhed som Struers med salgsselskaber i 19 lande afholder man ofte web-møder, hvor det har stor betydning, at man kan holde den fysiske model i hånden, pege og tale om, hvad der fungerer og ikke.

- Skal man evaluere et design, er der stor forskel på at tale ud fra en fysisk model og en tegning, og i sådanne sammenhænge kommer 3D-printeren for alvor til sin ret. 3D-printerens viser sig også fordelagtig, når der længere oppe i hierarkiet skal tages beslutninger. "Det er alt andet lige lettere og mere overbevisende at skulle tage stilling til, om det er en god ide at investere flere hundrede tusinde kroner i et støbeværktøj, når man kan se en prototype i virkeligheden, fortæller Flemming Perret-Gentil.

PROTECH udstiller på METAL 2012 i Fredericia på stand A-1058, hvor man naturligvis vil få lejlighed til at tage uPrint 3D-printeren i nærmere øjesyn.Ÿ

Fakta

PROTECH har siden 1992 leveret ca 400 Stratasys maskiner i Skandinavien og er repræsenteret i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. Udover at forhandle og servicere 3D-Printere leverer Protech produkter inden for CAD/CAM og Reverse Engineering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078