23948sdkhjf

Bogense Plast på metalmesse

Plastvirksomheden Bogense Plast A/S var på plads på metal messen i Fredericia, de ville gerne fortælle om de muligheder, der ligger i at erstatte metal med plast.
Bogense Plast A/S var en af deltagerne på METAL og deltog for at gøre opmærksom på de muligheder, der ligger på tværs af brancherne og kan mærke, at flere konstruktører får øjnene op for at plast kan anvendes til mange forskellige formål.

- Vi skal lære at udnytte hinandens kompetencer, og der er ingen tvivl om at rigtig mange konstruktioner ville blive både billigere og lettere, hvis man erstattede metal med plast, siger teknisk direktør Per Grunddal Jørgensen.

- Der bliver forsket og udviklet rigtig mange nye plast og komposittyper, som med fordel eksempelvis kan bruges inden for offshore og fødevareindustrien. Plast har jo den fortræfflige egenskab, at det ikke korroderer og er færdig direkte fra støbningen. Der behøves altså ingen overfladebehandling efterfølgende, forklarer han.

På messens første dag var der en del studerende, der besøgte standen, der fik sig en overraskelse over hvad plast kan bruges til.

- Mange studerende på ingeniør og design er slet ikke klar over mulighederne, og vi har haft mange på standen i dag, der har fået ny inspiration. Ofte kan vi støbe et stykke metal med i emnet, hvis der kræves ekstra styrke et enkelt sted. Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095