Vi har lært at arbejde på en ny måde ude i industrien. Konkurrencen er langt barskere end tidligere. Ordrehorisonten er kortere, og der skal hele tiden optimeres i produktionen og produktionsprocesserne. Vi tager hellere lidt for meget arbejde ind og knokler igennem end at sige nej eller for den sags skyld lade kon-kollegaen løfte en del af opgaven.
Angsten for pludselige lufthuller i den økonomiske verden sidder fortsat i os alle. Men lige så stille accepterer vi, at vi kun kan se tre måneder ud i fremtiden og begynder at tænke i, hvordan vi skal gøre os parate til at være en lille smule mere konkurrencedygtige på næste ordre.
Uddannelse og teknologi afløser anspændthed. Selvtilliden vender tilbage. Fremtiden er optaget. Vi er der.