23948sdkhjf

Totalleverandør i aluminium

AB METAL A/S har mere end 40 års erfaring med aluminium, og virksomheden besidder en meget høj specialviden på dette område. Virksomheden udvikler og producerer aluminiumprodukter til flere forskellige brancher med mange forskellige formål. Virksomheden udstiller på METAL 2012 på stand nr. A-1249A.
Virksomheden i Thisted har kernekompetencer der går gennem hele processen fra rådgivning, konstruktion og prototyping til profilbukning, valsning, fræsning, stansning, svejsning og sidst, men ikke mindst overfladebehandling, montering og pakning. Virksomheden tilbyder med andre ord komplette løsninger, og henvender sig blandt andet elektronikindustrien, transportbranchen – herunder tog- og flybranchen, rehabsektoren og vedvarende energi.

Et eksempel på de mange forskellige udfordringer og brancher vi har med at gøre hos ab METAL A/S er vores seneste prototype; en U-båd.

Kunden er Atlas Elektronik – en tysk koncern med afdeling i København.

- U-båden og dens instrumenter skal bruges til at opmåle og fotografere havbunden i forbindelse med, for eksempel, opførelse af havvindmølleparker og konstruktion af broer, siger Allan Waaentz, den ansvarlige for salget af projektet.

Derudover er den i stand til at lokalisere mineraler på havbunden samt spore gamle havminer.

Svejst i aluminium

Ubådens skrog vejer 150 kilo og er svejset sammen i aluminium. Den er fem meter lang, og skal kunne dykke ned til mellem tre og fire kilometers dybde. Det er muligt at kontrollere og styre ubåden fra overfladen ned til omkring 800 meters dybde. Derefter må ubåden klare sig selv.

Atlas Elektronik har udviklet computersystemer, der er programmeret til at give ubåden informationer om, hvor og hvordan den skal agere over havbunden, samt hvor længe den kan være neddykket i forhold til elektromotoren og batteriernes ydeevne.

- Det væsentligste er jo, at den milliondyre ubåd igen kommer op til overfladen, siger Allan Waaentz.

År 2011 har været et godt år for ab METAL A/S: - Vi har øget omsætningen med 35 procent fra knap 28 mio. kroner til 38 mio. kroner, udtaler teknisk direktør Lars Buck. Både dækningsbidraget og overskuddet efter skat ser meget fornuftigt ud.

Lars Buck ser blandt andet et godt kammeratligt sammenhold på virksomheden, som en væsentlig årsag til virksomhedens gode resultat i 2011. Derudover er virksomhedens overordnede effektivitet forbedret.

- Vi er blevet meget mere effektive, og det meste af arbejdstiden ligger på indeks 105 i forhold til de forkalkulerede måltal, siger Lars Buck, teknisk direktør.

En anden vigtig faktor er at der i 2011 er kommet flere nye kunder til virksomheden. Som et par af de største kan nævnes Siemens Wind Power og Linak A/S.

Ledelsen har dog flere tiltag, som sigter på at gøre virksomheden mere interessant og attraktiv for nye kunder samt de 48 medarbejdere i den kommende tid.Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078