23948sdkhjf

Festo viser energieffektive teknologier på Hannover

Energieffektive, intelligente produktionsteknologier, miljøvenlige løsninger til byer og storbyer, innovative teknologier fra Bionic Learning Network – fra den 23. april til den 27. april præsenterer Festo sine innovationer for offentligheden på Hanover Trade Fair 2012.
Ved hovedstanden viser den globale leverandør af industriel automationsteknologi nye produktudviklinger til fabriks- og procesautomation. Festos Didactic division for industriel træning og uddannelse vil også være til stede.

På Festos hovedstand får gæsterne igen lejlighed til at se, hvordan udviklingsingeniører lærer af naturen. I Bionic Learning Network, der er et samarbejde mellem universiteter, institutter og udviklingsvirksomheder, har ingeniører udforsket og videreudviklet tekniske koncepter og industrielle applikationer på grundlag af modeller fra naturen – på dette års Hanover Trade Fair vil der særligt blive lagt vægt på den fremtidige produktions- og arbejdsverden.

Hvilke nye typer af samarbejde og interaktion mellem menneske og maskine i produktionsprocessen er mulige? Hvordan kan vi støtte mennesker i deres arbejdsfunktioner i takt med stigende alder? Festo agter at gøre brug af resultaterne fra Bionic Learning Network med henblik på at udvikle nye automationsteknologier og -løsninger og samtidigt finde bæredygtige løsninger på de aktuelle udfordringer, som samfundet står over for. Også i 2012 vil der kunne ses flyvende objekter på vores stand.

Om det drejer sig om udviklingen af automationsløsninger, af trykluftssystemet eller af betjeningen af udstyr: Festos ingeniører er altid opmærksomme på, hvordan energi kan bruges mere gennemsigtigt og effektivt i produktionen. Hvordan disse tiltag iværksættes for den enkelte bruger, hvordan den enkelte virksomheds egne fossile energibalance er sammensat, eller hvordan dens CO2-fodspor kan optimeres ved at vælge den passende pneumatiske eller elektriske energi - alt dette demonstreres af eksperterne på hovedstanden.

I forbindelse med messen vil Festo for første gang være repræsenteret på “Metropolitan Solutions" - en specialudstilling om emnet “Fremtidige modeller for bymæssige infrastrukturer", hal 26. Festos procesautomation vil præsentere automationsløsninger inden for vand/spildevand i storbyer - fra automatiseret drikkevandsbehandling over forsyning af drikkevand og industrivand og videre til energieffektivitet og optimering af livscyklusomkostninger i vandøkonomien. mola

Festo A/S

Hal 15, stand D07
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081