Det er den amerikanske vindmølleorganisation AWEA, der vurderer, at de samlede installationer i år vil overstige 3.000 MW. Det skriver nyhedsbureauet Direkt ifølge Børsen.
- Markedet i USA i år vil stige til 3.400 MW og yderligere til 4.000 MW i 2008. Jeg venter, at Vestas vil komme til at levere 850 MW til USA i år, hvilket giver en markedsandel på 25 %, udtaler aktieanalytiker Stephen Rammer fra Alm. Brand Henton til nyhedsbureauet Direkt.
De positive udsigter for det amerikanske marked var i går med til at sende kursen på Vestas’ aktier 4,4 % op.