23948sdkhjf

Ejerledere efterlyser finansiering til vækst og jobs

Små og mellemstore virksomheder i Danmark har sværere ved at låne penge i banken end de store. Det betyder, at der mangler finansiering i netop de virksomheder, hvor hovedparten af væksten traditionelt foregår. Det fremgår ifølge erhvervsorganisationen Ejerlederne af undersøgelser, og nu opfordrer den danske SMV-ejere til at tage sagen i egen hånd.
Ejerlederne har længe haft opmærksomheden henledt på finansiering og alternative finansieringsmuligheder, og i samarbejde med blandt andet Erhvervsstyrelsen stiller organisationen skarpt på nogle af de løsninger, de ejerledede danske SMV’er kan benytte sig af, når de skal sikre finansiering af vækst og udvikling af virksomheden.

- Der er muligheder for finansiering, som rækker ud over den traditionelle bankfinansiering, men for den enkelte ejerleder kan det være noget nær umuligt at skabe sig et overblik over dem. Derfor afholder vi igen i år en række finansieringskonferencer landet over, hvor vi inviterer alle landets ejerledere til at komme og på en objektiv og effektiv måde, blive klædt bedre på i forhold til finansiering, udtaler Ejerledernes formand, Merete Hessel.

I marts 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget den såkaldte Udviklingspakke, som indeholder initiativer til fremme af især små og mellemstore virksomheders finansiering. Et af de værktøjer, Udviklingspakken indeholder, er en styrkelse af Vækstfondens og Eksportkreditfondens (EKF) muligheder for at give lån og garantier.

- Det er vigtigt for os, at deltagerne får noget med hjem. Ikke i form af en nøglefærdig finansieringsløsning, for det kan ikke lade sig gøre på en eftermiddag, men i form af viden og bevidsthed om, at der er en lang række finansieringsmuligheder, som supplement og alternativ til traditionel bankfinansiering. Blandt andet kan lån og garantier fra Vækstfonden og EKF minimere bankens risiko, og det kan få banken til at se mere velvilligt på et projekt, fortæller Merete Hessel. - Det er samtidig vores mål, også at klæde bankerne bedre på i form af konkret viden om disse muligheder, og hvordan de kan indgå i en samlet løsning med mindre risiko. Kender bankrådgiveren ikke disse muligheder, løber virksomhedsejeren hurtigt panden mod finansieringsmuren.

Der afholdes finansieringskonferencer i Sorø (22. maj), Randers (23. maj), Fredericia (24. maj), København (29. maj) og Aalborg (31. maj).mola
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063