23948sdkhjf

Pon Equipment godkendt til Huss partikelfiltre

Huss Umwelttechnik GmbH har godkendt Pon Equipment A/S til at eftermontere og servicere partikelfiltre. Virksomheden er en af verdens førende leverandører af partikelfiltre.
Pon Equipment indgået en aftale med den førende leverandør af partikelfiltre til bygge- og anlægsmaskiner, Huss Group om at blive godkendt til at montere og servicere partikelfiltre fra firmaet.

Aftalen betyder, at Pon Equipment allerede har monteret partikelfiltre på nogle af de store boremaskiner og kraner, der er ved at gå i gang med metrobyggeriet.

- Vi forventer, at mange forskellige typer maskiner skal have eftermonteret partikelfiltre lige fra kompressorer og pumper til almindelige entreprenørmaskiner og til de store specialmaskiner, fortæller servicekonsulent Henrik Steen fra Pon Equipment.

- Aftalen med Huss Group betyder ud over godkendelsen til at montere og servicere også, at vi er lagerførende i filtre og reservedele til de forskellige typer filtre, som leveres både til kørende og stationært materiel.

- Indenfor maskiner til anlægssektoren arbejder vi primært med MK-filtre, som har efterbrænder og dermed renser sig selv og ikke kræver en bestemt udstødningstemperatur, og så MD-filtrene, som er et såkaldt gennemstrømningsfilter, der egner sig til maskiner, der kører ved et konstant højt omdrejningstal og dermed har en relativt høj udstødningstemperatur, en god del af arbejdstiden, fortæller Henrik Steen.

- Når vi har indgået aftalen med Huss Group, hænger det sammen med, at deres produkter lever godt op til den kvalitet, som vi arbejder med indenfor Caterpillar. Vi ser et stort potentiale på området indenfor de næste år, men de fleste nye maskiner har i dag fabriksmonterede partikelfiltre, så på et tidspunkt bliver det primært en serviceopgave for os, siger Henrik Steen.mola
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109