Vi etablerer gennem fusionen et meget stærkt fundament for fremtidig udvikling, men begge brands Q8 og OKQ8 vil bestå i de to lande. Vores kunder vil som udgangspunkt ikke mærke nogen forskel i samarbejdet med de to selskaber, siger Göran Lindblå, arbejdende bestyrelsesformand for OKQ8 AB i Sverige.
De to aktionærer, Kuwait Petroleum International og OK ekonomisk forening, har siden 1. januar 1999 haft et succesfuldt samarbejde gennem ejerskabet af OKQ8, og parterne har nu fundet tiden moden til at videreudvikle dette samarbejde og tage de næste skridt på det skandinaviske marked.
Fusionen medfører et skandinavisk joint venture, hvor begge parter vil eje 50 %, og hvor ambitionen er at udvikle én effektiv organisation med henblik på at realisere synergier inden for indkøb, IT og administration.mola