23948sdkhjf

Robotten håndterer afgratningen

Hos Pers Kemi spår fabrikant Torben Pers, at robotteknologien i fremtiden vil komme til at spille en betydelig rolle inden for afgratning.
Ensidigt gentaget arbejdet er noget, industrien gerne vil komme til livs.

Derfor indsættes i stigende grad robotter og andre automationsløsninger, der både kan forhindre nedslidte rygge og medvirke til at holde arbejdspladserne i Danmark.

Robotterne kan blandt andet placeres ved siden af spåntagende værktøjsmaskiner, hvor de sørger for indsætning og udtagning af emner.

Fabrikant Torben Pers, Pers Kemi, ser yderligere muligheder for robotteknologien inden for overfladebehandling:

- Der er ikke noget i vejen for at placere en robot ved siden af fx en 50 liter turbo afgrater med chips, hvor robotarmen så kan holde et emne nede i tromlen, indtil emnets overflade er blevet fin og pæn. Robotten kan hente emnet direkte fra værktøjsmaskinen og stikke det ned i afgrateren ved siden af. Det betyder, at proceskæden holdes kort med et minimum af transport mellem de forskellige stationer i produktionen, pointerer Torben Pers.

- Vi forventer snart at kunne tilbyde afgratningsløsninger, der kan fungere som robotceller tæt ved de spåntagende værktøjsmaskiner. Det kunne være med de danskproducerede Universal Robots, fortæller han videre.

- Eftersom robotten fikserer emnet i tromlen på et lille areal, vil der heller ikke være noget, der hopper og danser i tromlen, hvilket kan medvirke til at minimere støjniveauet under afgratning betydeligt samt gøre afgratningen hurtigere end på konventionel vis, konstaterer Torben Pers afslutningsvis.Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078