23948sdkhjf

Løsningerne til Smart Grid er godt på vej

Mens andre snakkede ideer og filosofi demonstrerede Schneider Electric, at de praktiske løsninger allerede er godt på vej. El og Teknik 2012 i Odense stod i høj grad i miljøets tegn.
Alle har i tre til fire år snakket Smart-Grid. Den intelligente måde at anvende strøm på, så forbruget reduceres uden at det går ud over komforten og samtidig evnen til at anvende energien, når den produceres. Udfordringerne er massive, men allerede i 2020 skal danskerne hente 50 procent af energien fra vedvarende energikilder, og de syv et halvt år ikke så langt væk og omlægningen er allerede sat i gang.

Automations- og el-giganter som Siemens og ABB har gennem mange år talt om Smart-Grid, men herhjemme er det kun for alvor Schneider Electric, der har demonstreret løsninger, så det kunne ikke overraske, at den altdominerende stand på El og Teknik 2012 netop var Schneider Electrics og at man her kunne se på løsninger, der allerede er i produktion og er implementeret.

En vigtig brik i Smart-Grid tanken er, at vi skal have mange decentrale lagerenheder i form af biler og at disse kan lades primært om natten, mens den øvrige belastning af elnettet er lav og vinden fortsat blæser. Blikfanget var en lækker sportsvogn, men den meget enkle lader, der i princippet kan placeres ved en almindelig husstand viste, at der er en løsning klar. I Frankrig er der således allerede 4.000 af disse ladere i drift.

Fra mellemspænding til natlampe

Evnen til at styre, regulere og kontrollere elforbruget starter for Schneider-koncernen først efter strømmen er produceret. På El og Teknik 2012 startede det med en vaskeægte verdensnyhed i form af et nyudviklet særdeles kompakt mellemspændingskoblingsanlæg. Anlægget er modulært opbygget og indeholder udover de ædvanlige ting som jord og bryder også overvågning med styrerelæ og mulighed for fjernbetjening.

- Med skalaen fra 15kV og nedefter er det en løsning til industrivirksomheder og større boligblokke, hvor Smart-Grid er integreret, oplyste solution sales engineer Jørgen Heine Rasmussen fra Schneider Electric.

Står man ikke og har lyst til at investere i et nyt koblingsanlæg er T200 en løsning, der kan bygges på eksisterende anlæg og dermed gøre dem Smart-Grid ready. I Danmark er mange af disse i drift:

- DONG har over 200 af disse i drift og kan styre både up-stream og down-stream på elnettet. Det er nødvendigt når vi i fremtiden vil se mange flere små enheder, der udover at anvende strøm også vil producere strøm. På verdensplan har vi leveret over 500.000 af disse anlæg, der i øvrigt også kan styres via GPRS og med data liggende på en dedikeret sky, siger Jørgen Heine Rasmussen.

Netop fire kvadrant målere – til såvel forbrug som produktion – er en del af produktpaletten og de er MID-certificerede.

Til boligmassen er der et utal af løsninger, hvor de decentrale enheder er gjort intelligente og kommunikerer via KNX-standarden. På messen blev demonstreret lysdæmpning i storrum og elektronisk klimastyring i forbindelse med en operationsstue. Til sidstnævnte var endvidere en UPS-løsning, der kunne sikre en operationsstue mod ubehagelige spændingsfald i elnettet.

Eco Struxure

Schneider Electrics overordnede platform hedder Eco Struxure og allerede i dag er 80 procent af virksomhedens produkter i stand til at kommunikere hermed og det er dermed muligt at styre, analysere og forbedre sin energianvendelse.

Orker man ikke at overvåge og optimere sit energiforbrug tilbydes en hosted løsning, hvor eksperter fra leverandøren løser opgaven.

Til automation i industrien er man klar og har gode erfaringer at dele ud af, hvor eksempelvis LK’s fabrik i Ringsted har været beskrevet i Jern og Maskinindustrien.

- Anvender man vores produkter i automationen gøres energidata tilgængeligt helt automatisk. Der er hul hele vejen igennem. Vi visualiserer med Vijeo Citect 7.2 eller 7.3 og det giver et godt overblik, demonstrerer produkt applikations ingeniør Jakob Drescher på standen.

Travl messe

Odense Congress Center lagde kvadratmeter til en stuvende fyldt messe, hvor alle med interessen for el havde nogle festlige timer. Værktøj fra Würth, bilindretning fra Bott og myriader af leverandører fyldte arealerne helt op, så der var noget for enhver smag. Ved redaktionens slutning var der ikke oplyst besøgstal, og der henvises derfor til www.jernindustri.dkŸ;
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078