23948sdkhjf

Lad Motoman-robotten komme på prøve

Mange SMV’er spørger sig selv, om en robot kunne være gavnlig at have i produktionen. Det kunne typisk være i kombination med en værktøjsmaskine. Nu tilbyder Flextek a/s at levere en robot på prøve, så man selv kan finde svaret.
Skal – skal ikke?

Automationsløsninger med robotteknologi sniger sig ind på flere og flere danske virksomheder som et effektivt redskab til at bevare arbejdspladserne i landet og samtidig optimere produktionen.

Flerakset robot

I stigende grad forsvinder opslidende, ensidigt gentaget arbejde for at blive erstattet af en flerakset robotløsning, der aldrig kører træt ved siden af en værktøjsmaskine.

Vi mødte direktør Henning Dam, Flextek a/s, på METAL 2012 i Messe C, Fredericia, hvor én af maskinleverandørens mange nyheder var, at det nu var muligt for en virksomhed at låne en robot i tre måneder med henblik på grundig afprøvning.

- Vi tilbyder at levere en 20 kg flytbar robotcelle til afprøvning i tre måneder. Robotten er uafhængig af maskinfabrikat og har let betjening, ligesom skift mellem maskiner foregår på enkel vis. På den måde bliver det muligt for en virksomhed at gennemteste, hvordan man kan øge sin fleksibilitet mærkbart i en produktion ved brug af robotteknologi, forklarede Henning Dam.

Der er tale om en 6-akset MOTOMAN robot med løfteevne på 20 kg (med en maksimal emnevægt på 18 kg).

Ved henvendelse informerer Flextek om de aktuelle forudsætninger for at prøve robotten i tre måneder.

Det er også muligt at teste en 10 kg robot.

Robotten kan testes sammen med en nyindkøbt værktøjsmaskine fra Flextek eller evt. på en eksisterende maskine.

- Jeg tror på fortsat vækst i robotsalget. Flere og flere danske virksomheder ser potentialet i at automatisere deres produktion, afrundede Henning Dam på METAL 2012. Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078