23948sdkhjf

Mere konkurrence til fynboerne

En af verdens største superkatamaraner anløb for første gang en dansk havn i fredags kl. 16.15. KatEkspress 1, som Mols-Liniens nye superfærge hedder, tonede majestætisk frem i Aarhus bugt og lagde kort efter sin ankomst hjemmevant til kaj i Aarhus Havn.
I fredags ankom Mols-Liniens nye superfærge KatEkspress 1, til sin nye hjemhavn, Aarhus.

Hurtigfærgen bliver Danmarks største og markerer startskuddet på en ny æra på Kattegat og for rederiet Mols-Linien, som med den nye færge øger mobiliteten mellem landsdelene.

Det imponerende skib tonede frem i Aarhusbugten kl. 16.15, og lagde kort derefter sikkert til kaj. Forude venter et intensivt program med testsejladser og den sidste klargøring, inden skibet indsættes på Mols-Liniens ruter i starten af maj.

Søren Jespersen, administrerende direktør i Mols-Linien, er meget tilfreds med rederiets nyeste skud på færgestammen og ser frem til at superfærgen indsættes i driften:

- Det er kulminationen på mange måneders forberedelser, og ikke mindst en forløsning på vores forventninger. Det er en milepæl for Mols-Linien og starten på en ny æra på Kattegat for passagererne. Med den nye færge øger vi kapaciteten og komforten om bord markant, vi holder stadigvæk farten og bevarer den korteste overfartstid over Kattegat – det er det som vores kunder har brug for og efterspørger, og det kan vi med KatEkspress 1 i høj grad hjælpe til med at løse."

Inden superfærgen sætter sine kraftige waterjets i søen foir alvor, venter der et intensivt program med installation af blandt andet IT- og cateringudstyr, prøvesejladser, anløb af havn og lejer, afprøvning af sikkerhedssystemer og meget mere, så superfærgen er helt klar til at tage imod de første Kattegats rejsende i starten af maj.

- KatEkspress 1 skal hovedsageligt sejle mellem Aarhus og Odden med fire afgange dagligt fra Aarhus og fire afgange fra Odden, i kombination med rederiets anden store hurtigfærge Max Mols. I weekender og i højsæsonen, hvor færgen skal sejle mellem Ebeltoft og Odden, får den tre afgange fra Ebeltoft og tre afgange fra Odden. På den måde får alle vores kundesegmenter glæde af den nye superfærge, siger Søren Jespersen. Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078