Optimismen havde været støt stigende siden lavpunktet i 2009, indtil den tog et dyk sidste efterår.
Det dyk er imidlertid vendt til en stigning hen over vinteren, og flertallet af virksomheder ser ikke et eneste af de såkaldte negative pejlemærker.
- Vi skal passe på ikke at overfortolke på en forsigtig optimisme, men naturligvis glæder det mig, at virksomhederne igen ser lysere på fremtiden, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
I rapporten om erhvervslivets forventninger står der, at især de innovative og ambitiøse virksomheder trækker optimismen i vejret.
- Det er især den slags virksomheder, vi skal leve af i fremtiden, så det er godt at se, at over halvdelen af de såkaldte frontløbere tror på øget omsætning. Men jeg glæder mig også over, at optimismen i industrivirksomheder er steget så meget, siger Carl Holst.
I industrien tror 47 procent på øget omsætning. Sidste efterår var det kun 37 procent.mola