23948sdkhjf

Cleantech-virksomheder buldrer frem i Midtjylland

De 349 cleantech-virksomheder i Region Midtjylland har fuld fart på for at blive større og stærkere. De viser, at de skaber omsætning og arbejdspladser, og i 2010 beskæftigede virksomhederne tilsammen 28.500 medarbejdere. Det viser en kortlægning fra Region Midtjylland og Agro Business Park
Den overvejende del af disse virksomheder (72 procent) forventer ifølge undersøgelsen at øge antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med cleantech, i de kommende år.

15 procent regner med mindst en fordobling af cleantechmedarbejderstaben, mens 17 procent forventer, at den vil vokse mellem 75 og 100 procent.

Samlet set har de mditjyske cleantech-virksomheder en betydelig tro på, at de nok skal klare sig, selv om konkurrencen er hård, idet deres produkter eller ydelser er mere originale og af bedre kvalitet end dem, konkurrenterne kan tilbyde.

Derudover påpeger cirka halvdelen, at de bruger den nyeste teknologi og satser på nicheprodukter.

Samlet set havde cleantechvirksomhederne i 2010 en omsætning på 80 mia. kroner, hvilket er en stigning på 38 procent siden 2005.

Energivirksomheder og især virksomhedern inden for vindenergi er den dominerende aktivitet i cleantech-branchen, hvor næsten lige så mange arbejder med effektivisering af energiforbrug, nemlig 47 procent. Aktiviteterne udgør samlet mere end 100 pct., da mange beskæftiger sig med mere end ét cleantech-område.

De positive udmeldinger kommer til trods for at virksomhederne slås med en række udfordringer. Det handler især om flere tiltag med en indsats på afsætning og markedsindsigt (35 pct.) i forbindelse med cleantech-produkter, mens 33 procent gerne vil deltage i udviklingsprojekter, der relaterer sig til cleanctech.

Region Midtjyllands program, CleanTEKmidt, støtter udvikling af nye produkter inden for energi, miljø og klima, som kan markedsføres på det hastigt voksende globale marked, og GLOBALmidt tilbyder små og mellemstore virksomheder at deltage i eksportfremstød.

- Der er et kæmpe potentiale i cleantech-virksomhederne. Verden ligger for deres fødder, hvis de satser rigtigt. Men det er påfaldende, at 29 procent af dem stadig kun bevæger sig på hjemmemarkedet, og at de, der eksporterer, kun er orienteret mod de nærmeste markeder, nemlig Norden og Tyskland, siger Bent Hansen, formand for Vækstforum Midtjylland.

cleantech-virksomhederne og deres muligheder for at skabe nye arbejdspladser fremover er hovedemnet på en konference i Grenaa 27. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109