23948sdkhjf

Næste generation af PLM-løsninger er Cloud-baseret

Autodesk er hoppet godt over på Cloud-baseret PLM-teknologi med Autodesk PLM 360, der nu er tilgængelig.
Fordelene er mange med Cloud-baseret PLM.

Autodesk nævner i forbindelse med lanceringen af Autodesk PLM 360 selv den nemme implementering og konfiguration af systemet som en væsentlig fordel.

Hertil kommer, at systemet altid er opdateret med den seneste funktionalitet – med de seneste softwareopdateringer. Det skal man ikke selv rode med.

Endelig giver en internet-baseret Cloud-løsning en stor tilgængelighed fra en hvilken som helst PC, tablet eller smartphone.

Endvidere hedder det fra leverandøren, at Autodesk PLM 360 kan erhverves for en brøkdel af prisen på konventionelle PLM-systemer.

Tilgængeligheden i højsædet

Den aktuelle løsning er lagt an på, at brugerne nemt skal kunne tilgå produkt- og projektrelateret information, der kan hjælpe dem med kontinuerligt at forbedre de produkter, som virksomhederne designer og fremstiller.

- Vores kunder fortjener moderne teknologi, der kan hjælpe dem med at imødekomme behovene i deres komplekse og globale virksomheder, udtaler Robert "Buzz" Kross, senior vice president, Design, Lifecycle and Simulation, Autodesk.

- Den enkle, fleksible og Cloud-baserede tilgang med Autodesk PLM 360 vil på radikal vis forbedre virksomhedernes muligheder for at få gavn af alle fordele ved PLM. Det hjælper dem med at blive mere konkurrencedygtige og opnå vækst i deres virksomheder, forklarer han.

- Autodesk PLM 360 fungerer som en fin udvidelse af vores workflow for Digital Prototyping, siger Rob Ferber, CEO ved Electron Vault.

- Når man tænker på de store omkostninger og den nødvendige ekspertise, der er forbundet med traditionel PLM, var det ikke noget, vi ønskede at kaste os ud i – før nu.

- Den store tilgængelighed med Autodesk og den hurtige ibrugtagning samt brugervenlighed fjerner kompleksiteten forbundet med at administrere vores PLM-processer på tværs af vores globale teams, beskriver han.

Skræddersyede apps

Foruden at kunne bidrage med en moderne og fin brugeroplevelse er der med Autodesk PLM 360 lagt an til en programmeringsløs tilgang til det at konfigurere systemet.

Hermed fjernes behovet for dyre programmører og konsulenter, forlyder det.

En større mængde af forudinstallerede apps automatiserer forretningsprocesserne forbundet med et produkts livscyklus.

Med intuitiv træk-og-slip-funktionalitet kan brugerne nemt skræddersy apps eller skabe deres egne for at imødekomme specifikke behov – og vel at mærke uden at skulle tilkøbe yderligere moduler.

Endnu en fordel ved PLM i "skyen" er, at virksomhedernes egne IT-folk kan bruge kræfterne på andre ting end at skulle opdatere og vedligeholde virksomhedens PLM-software (non-strategic system management).

Autodesk PLM 360 er også kompatibelt med systemer som Autodesk Vault, der er PDM-software.

Vault gør det blandt andet muligt for arbejdsgrupper at organisere, administrere og spore deres engineering CAD-data.

Således er der mange fordele ved den Cloud-baserede PLM-løsning, som mange virksomheder givetvis vil tage til sig i den nærmeste fremtid. Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078