Produktnyhed: Nyt bærbart videoendoskop
Det nye kun seks kg tunge videoendoskop, Iplex FX, er gennemtænkt til mindste detalje. Både i relation til den kerneydelse, videoendoskopet skal levere og i relation til sekundære egenskaber som fx fleksibilitet og brugervenlighed.
Den øgede holdbarhed gælder også indføringsslangen, der har en udvendig kappe af wolfram, der tåler såvel hårdt slid som temperaturer op til 100 graders varme. Allerede ved 80 grader bliver brugeren imidlertid advaret, så der er tid til at tage endoskopet ud af applikationen og vente med yderligere inspektion, til temperaturen er faldet. Indføringsslangen er udskiftelig, og der er valg mellem diameter på 4,0 mm og 6,0 mm.
Se tydeligt og korrekt
Videoendoskopet, der leverer en hidtil uset billedskarphed, er karakteriseret ved en række nye funktioner, der letter såvel arbejdsprocedure som sikkerhed.
For eksempel leveres Iplex FX med SmartTip udskiftelige optiske adaptere. De optiske adaptere findes i mange versioner, afhængigt af, om man ønsker at se lige frem eller til siden – og med forskellig forstørrelse og fokusafstand. Når man skifter fra en optisk adapter til en anden, tilpasser udstyret sig automatisk den nye adapter.
En særlig variant af de optiske adaptere er stereo-adapteren, som giver mulighed for at måle længder, dybder, arealer samt den nye ”multifunktion”, som automatisk beregner længder og areal. Når der foretages optagelser med stereooptisk adapter, kan der senere foretages målinger ved hjælp af et tilhørende pc-program, der også indeholder mulighed for indtastning af felter til hurtigsøgning af billeder.
Af skærmbilledet fremgår, hvilken adapter der anvendes, hvilket betyder hurtigere opsætning og større sikkerhed for korrekt brug. Desuden indeholder Iplex FX en række nye funktioner, der forbedrer og forstærker billedet, for eksempel kan nævnes den nye Wider-funktion, som fremhæver detaljerne i skyggeområder, uden at lyse områder overeksponeres.
Flere lagringsmuligheder
De digitale billeder og videosekvenser fra Iplex FX lagres på CompactFlash-kort, USB-nøgle, USB til PC eller direkte på den interne hukommelse på 1 GB, som er nyttig, hvis man har glemt sit hukommelsesmedie. Der er desuden mulighed for at indtale kommentarer og tilføje tekst til både billeder og video.
Olympus Danmark fremviser Iplex FX på HI-messen i september på stand 9742.
Kilde: Olympus - http://www.olympus.dk