Den tyske værktøjsmaskinindustri sektors omsætning nåede i 2011op på 13,1 milliarder euro, samtidig med at den tyske eksport steg med 33 procent til 8,1 milliard euro, her med det største salg til det kinesiske marked der for året var tre gange større end markedet i USA. Det sidste var overraskende, når det samtidig oplyses, at importen af tyske værktøjsmaskiner i Nordamerika i 2011 viste en stigning på 71 procent, en stigning der afspejler en ekstraordinær stor investering i fabrikker og udstyr, ikke mindst i USAs bilindustri.
De samme stærke takter viste det tyske hjemmemarked med en stigning på 38 procent. Her det i første række igen bilindustrierne og disses underleverandører, der sammen med den tyske maskinindustri der førte an i investeringerne.
Året 2011 resulterede også i en 43 procent stigning i importen af maskiner i Tyskland. Af en lang række lande der eksporterede maskinudstyr til Tyskland, var det især Schweiz og Japan, der vægtede i statistikken.
I november 2011 var 67.800 personer beskæftiget i den tyske værktøjsmaskinindustri, en stigning på 4,4 procent i forhold til året før. Samtidig viser rapporten en udnyttelsesgrad i den tyske værktøjsmaskinindustri for 2011 på 93,8 procent og forventet en stor ordreportefølje, der som en buffer føres videre ind i 2012.
På basis af tallene fra 2011 med store stigninger i ordreindgangen fra såvel eksport- som hjemmemarked og den høje udnyttelsesgrad i industrien venter VDW en beskeden produktionsstigning i 2012 på 5 procent for sektoren.
Disse forventninger, mener bestyrelsesformanden Martin Kapp, falder meget godt i tråd med en melding fra Oxford Economics, der med en melding om en 5 procent stigning i 2012 er kommet med et tidligt forecast på udviklingen i verdensøkonomien. emme
Kilde: VDMA rapport af
10 februar 2012.