Mejeriselskabet Arla Foods vil fusionere med Tysklands 8. største mejeri, Milch-Union Hocheifel, og det 4. største mejeri i Storbritannien, Milk Link.
De planlagte fusioner vil øge Arlas omsætning med ni milliarder kroner årligt og styrke selskabets position som et af Europas førende mejerikoncerner, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Alle tre selskaber er andelsselskaber, og andelshaverne skal tage stilling til fusionerne den 26. juni.
/ritzau/