Den første udgave af Sapas håndbog blev offentliggjort i trykt form i 1980. Bogen er siden da blevet revideret flere gange, og flere tusinde eksemplarer har deres faste plads hos industriens designere og konstruktører, der benytter håndbogen som reference og inspirationskilde. I 2003 lancerede virksomheden den første webbaserede version af bogen.
Sapa oplyser, at indholdet i bogen er meget populært og giver mange designere, ingeniører og indkøbere et utal af gode og brugbare ideer til deres produkter, og virksomheden er stolt over at levere klassesæt til bl.a. ingeniørhøjskoler. Det stærkt efterspurgte værktøj dækker alle grundområder inden for aluminium og aluminiumprofiler og bygger på adskillige års erfaring med ekstruderede aluminiumprofiler. Vi har derfor valgt at løfte bogens indhold endnu mere og lancerer nu en ny hjemmeside, hvor du har adgang til information, billeder, videoer og animationer.mola