Investeringen i elkedelanlægget skal sikre værkets forbrugere de bedst mulige varmepriser. I 2009 fik Strandby Varmeværk opført et 8.000 m² solvarmeanlæg med samme formål.
Efter idriftsættelse af elkedelanlægget dette forår vil Strandby Varmeværk have større fleksibilitet i forbindelse med den daglige planlægning af varmeproduktionen, fordi de nu med fordel kan anvende el som brændsel og producere fjernvarme, når elpriserne er lave eller ligefrem negative. Det vil ofte være i forbindelse med, at der produceres et overskud af el på vindmøller.
Værket har to akkumuleringstanke, og elkedelanlægget kan derfor som udgangspunkt driftes efter priserne i de forskellige elmarkeder, da eventuel overskudsvarme kan lagres i akkumuleringstankene, når og hvis varmeproduktionen overstiger varmeaftaget.mola