Vi er gennem årene blevet tilskyndet til at spare op til vores alderdom gennem skattefrihed for indbetalingerne. Langt de fleste af os lader mere eller mindre blindt pensionsselskaberne investere for os, og vi tager endog eventuelle tab med et skuldertræk, fordi det jo alligevel overordnet set er skattevæsenets penge, der tabes.
Med seneste finanslov er der sat et loft på 50.000 kroner for de årlige skattefrie pensionsindbetalinger, og det vil givetvis medføre, at en del af opsparingen fremover foretages privat. Det vil sige i folks bolig, i aktier og obligationer, vi selv kontrollerer, eller andre former for investeringer herunder opsparingskonti.
Grundlæggende er det sundt, fordi vi dermed følger mere med i opsparingens udvikling og i øvrigt i stigende grad vil vælge at placere opsparingen der, hvor vi får den største værdi løbende, som eksempelvis i boliger.
Man kunne godt forestille sig, at pensionsindbetalinger i en ikke alt for fjern fremtid bliver på beskattede midler. Jeg kan også godt forestille mig, at der vil komme en skat på den passive værditilvækst af boliger, til betaling den dag man står af boligmarkedet.
Til gengæld er der et krav, at skatten på arbejde sænkes markant så folk samlet set har det samme udbytte. Sidegevinsten vil så være, at de danske virksomheder vil have lettere vil at tiltrække arbejdskraft og at lønpresset reduceres, således at konkurrencedygtigheden øges.